<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
	<id>https://www.htxarduino.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Bent</id>
	<title>HTX Arduino - Brugerbidrag [da]</title>
	<link rel="self" type="application/atom+xml" href="https://www.htxarduino.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Bent"/>
	<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php/Speciel:Bidrag/Bent"/>
	<updated>2026-11-16T12:48:25Z</updated>
	<subtitle>Brugerbidrag</subtitle>
	<generator>MediaWiki 1.46.2</generator>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=M%C3%A5leteknik&amp;diff=5441</id>
		<title>Måleteknik</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=M%C3%A5leteknik&amp;diff=5441"/>
		<updated>2026-11-03T10:00:05Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Bent: /* Måling af digitale signaler i forhold til tid */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;For at kunne tolke hvordan et elektrisk kredsløb fungerer, og specielt for at kunne foretage [[fejlfinding]] er det vigtigt at kunne måle fornuftigt på elektronikken, ved hjælp af forskellige [[måleinstrumenter]].&lt;br /&gt;
==Måling af Spænding==&lt;br /&gt;
[[Fil:Voltmeter.png|thumb|Måling af spænding]]&lt;br /&gt;
Når man skal måle en [[Spænding]] skal man bruge et Voltmeter som normalt vil optræde i form af et [[Multimeter]], der kan måle mange forskellige ting - her i blandt at måle spænding.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helt basalt kan man måle spændingen over en modstand, ved at man kobler voltmeteret ind i kredsløbet som vist på diagrammet her til højre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fordelen ved at måle spænding er at man ikke behøver modificere noget i kredsløbet for at kunne måle spændinger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den normale måde at måle spændinger i et kredsløb er at man måler i forhold til stel, så en anden måde at måle spændingen over R2 på i det viste lille kredsløb ville være at man måler spændingen først på den ene side af R2, og derefter på den anden side af R2, og så beregner forskellen mellem de to målinger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis det er en lille spænding der ligger over R2, så vil det være en fordel at måle direkte over modstanden, da man så kan komme ned i et mere følsomt måleområde.&lt;br /&gt;
==Måling ud fra stel-punktet==&lt;br /&gt;
[[Fil:InstrumentationsforstarkerKredslob.png|left|thumb|Kredsløbseksempel med Instrumentationsforstærker]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I det viste kredsløb med en instrumentationsforstærker er der angivet spændinger både i forhold til stel, men også differentielle spændinger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den spænding man normalt betegner som indgangsspændingen til instrumentationsforstærkeren er U&amp;lt;sub&amp;gt;InD&amp;lt;/sub&amp;gt;, der er en spændingsforskel, eller en differentiel spænding. Hvis man vil måle denne spænding direkte, så kan man ikke gøre det i forhold til stel. Man skulle i stedet måle hver indgang for sig, og trække dem fra hinanden for at få spændingen på indgangen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Udgangsspændingen på instrumentationsforstærkeren U&amp;lt;sub&amp;gt;O&amp;lt;/sub&amp;gt; måles i forhold til stel.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På indgangen vil man også have en common-spænding U&amp;lt;sub&amp;gt;InCm&amp;lt;/sub&amp;gt; i forhold til stel. Denne spænding vil her betragtes som en kilde til en fejl, da den kun påvirker udgangen ved at der kan være fejl i instrumentationsforstærkeren, som fx. forskellig forstærkning i de ikke inverterende indgangsforstærkere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den sidste spænding der er angivet i forhold til stel er U&amp;lt;sub&amp;gt;Cm2&amp;lt;/sub&amp;gt;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Inde i kredsløbet er der også angivet en U&amp;lt;sub&amp;gt;D2&amp;lt;/sub&amp;gt;, der er den differentielle spænding der kommer ind i 2. trin - differensforstærkeren.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Måling af Strøm==&lt;br /&gt;
[[Fil:Ampere.png|thumb|right|Måling af strømstyrke]]&lt;br /&gt;
Når man skal måle en [[Strøm]] skal man bruge et Amperemeter som normalt vil optræde i form af et [[Multimeter]], der kan måle mange forskellige ting - her i blandt at måle strøm.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det at måle en strøm kræver at amperemeteret kobles ind i kredsløbet, som det er illustreret på diagrammet her til højre. Så længe man arbejder i de første prototype-stadier af konstruktionen fx. på [[fumlebræt]] er det normalt ikke et problem, men når opstillingen er kommet på print, så kan det være noget sværere at sætte amperemeteret ind, fordi det kræver at man laver en afbrydelse i kredsløbet for at kunne sætte amperemeteret ind. Hvis det fx. er en modstand, så kan man gøre det at man lodder den ene ende fri, og kobler amperemeteret ind der.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Når man måler ampere, så skal man være opmærksom på at amperemeteret faktisk er en komponent der kommer til at indgå i kredsløbet, og selvom et amperemeter skal have en lav indre modstand, så er en amperemåling generelt en spændingsmåling over en modstand, så for at kunne måle noget, så skal modstanden have en vis størrelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En fejlmulighed ved amperemåling er at amperemeteret har en sikring, som kan være sprunget, så amperemeteret blot sidder som en afbrydelse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Måling af Modstand==&lt;br /&gt;
Vil man måle modstand, så vil det typisk være et [[Multimeter]] man bruger til det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Princippet i at måle modstand er at multimeteret sender en kendt strøm ud, og måler hvilken spænding der kommer, så omregnet ved ohms lov, så giver spændingen et udtryk for modstanden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her skal man igen være opmærksom på hvordan man måler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da multimeteret måler spændingen ud fra den strøm den selv sender ud, så vil et kredsløb med spænding på normalt give en fejlmåling, da kredsløbet selv giver spændinger ind i det måleobjekt man har, hvilket vil forstyrre målingen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det andet man skal være opmærksom på er, hvis man ønsker at måle værdien af en modstand, så vil der normalt sidde andre komponenter i kredsløbet, der vil kunne sidde i parallel med måleobjektet, og multimeteret kan ikke skelne mellem den modstand man ønsker at måle, og de andre komponenter der sidder parallelt over, så der vil man typisk måle forkert. En mulighed er at lodde den ene ende af modstanden fri, så der ikke ligger noget parallelt over den.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der hvor modstandsmålingen vil fungere fint i et kredsløb er der hvor man leder efter afbrudte baner, hvor det ikke vil betyde noget at der sidder noget parallelt over, fordi modstanden alligevel skal være omkring 0 ohm. Det kan også fungere fint, hvis man leder efter kortslutninger - her vil det ønskede resultat være at der skal være en eller anden modstand over 0 ohm, og hvis der er en meget lav modstand, så er der en korslutning mellem måleåpunkterne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Måling af spænding i forhold til tid==&lt;br /&gt;
For kunne få et tidsbillede af hvordan en spænding forløber (pulser og svingninger), så anvender man et [[oscilloscop]], der typisk vil kunne give et billede af to spændinger i forhold til samme stel. Betjeningen er beskrevet under [[oscilloscop]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det man skal være opmærksom på er at spidsen af måleproben er der hvor man måler, og at den anden leder med krokodillenæbbet på er fælles stel for begge kanaler. Til det digitale PC-scop skal man være opmærksom på at denne fælles stel er forbundet til PC&#039;en stel, og hvis man fx. bruger en [[Arduino]], så har denne stel forbindelse på oscilloscopet forbindelse til Arduinoens GND ind gennem PC&#039;en, så man kan ikke sætte scop-stel på andre niveauer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[image:full.PNG]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Måling af digitale signaler i forhold til tid==&lt;br /&gt;
For kunne få et tidsbillede af hvordan digitale signaler forløber, så anvender man en [[logik-analysator]], der typisk vil kunne give et billede af otte eller flere signaler i forhold til samme stel. Betjeningen er beskrevet under [[logik-analysator]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[fil:saleae-suite.png|600px|Saleae Logic Suite Screendump]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Måleudstyr}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Måleudstyr]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Bent</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=N%C3%B8jagtighed_og_Pr%C3%A6cision&amp;diff=5440</id>
		<title>Nøjagtighed og Præcision</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=N%C3%B8jagtighed_og_Pr%C3%A6cision&amp;diff=5440"/>
		<updated>2026-11-03T09:59:09Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Bent: /* Referencer */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Tit bruger man disse to udtryk lidt i flæng, men som det kan ses af figuren her, så er der en forskel man skal være opmærksom på, hvis man vil kommunikere præcist.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[fil:neojagtighed.png|Dartskive der illustrerer forskellen på Nøjagtighed og Præcision]]&amp;lt;br /&amp;gt;&#039;&#039;Dartskive der illustrerer forskellen på Nøjagtighed og Præcision&amp;lt;ref&amp;gt;[http://blog.extensionengine.com/accuracy-precision/ Blog indlæg om accuracy and præcision]&amp;lt;/ref&amp;gt;&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er specielt ved målinger at man skal være opmærksom på forskellen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Nøjagtighed (accuracy)==&lt;br /&gt;
Begrebet nøjagtighed dækker over hvor langt en måling ligger fra den sande værdi. Hvis man har en lav nøjagtighed i en måling, så kan man ikke forbedre nøjagtigheden ved at tage gennemsnit af mange målinger - det vil stadig være unøjagtigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Præcision (precision)==&lt;br /&gt;
Begrebet præcision dækker over hvor ens målingerne er. Hvis man har lav præcision men stor nøjagtighed, så vil det kunne hjælpe på resultatet at tage mange målinger og beregne et gennemsnit af dem. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Referencer==&lt;br /&gt;
Billedet fra den oprindelige kilde herunder har jeg fundet [https://ing.dk/artikel/ing-bagsiden-noget-praecision-nojagtighed-198158 her].&lt;br /&gt;
&amp;lt;references /&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Måleudstyr}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{analog}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Måleudstyr]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Bent</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=HTX-server&amp;diff=5439</id>
		<title>HTX-server</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=HTX-server&amp;diff=5439"/>
		<updated>2026-11-03T09:57:02Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Bent: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Som elev på Holstebro HTX har du adgang til en webserver i de fag hvor det er relevant - primært i Kommunikation/IT og Programmering.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Webserveren fungerede fint efter hensigten, men den er ikke kørende længere.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Bent</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=HTX-server&amp;diff=5438</id>
		<title>HTX-server</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=HTX-server&amp;diff=5438"/>
		<updated>2026-11-03T09:56:32Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Bent: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Som elev på Holstebro HTX har du adgang til en webserver i de fag hvor det er relevant - primært i Kommunikation/IT og Programmering.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Webserveren fungerede fint efter hensigten, men den er ikke kørende længere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Skolens_EDB]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Bent</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kategori:4t_Valgfag_til_Folkeskolen&amp;diff=5437</id>
		<title>Kategori:4t Valgfag til Folkeskolen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kategori:4t_Valgfag_til_Folkeskolen&amp;diff=5437"/>
		<updated>2026-10-30T11:04:30Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Bent: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Dette forløb kan anvendes til et valgfag i folkeskolen, som skal afvikles over en meget kort periode. Aktuelt er det afviklet som 2 gang 2 timer mandag og tirsdag uge 8 i 2019.&lt;br /&gt;
==Formål==&lt;br /&gt;
Kursets formål er at give en introduktion til Arduino som en programmerbar komponent, der kan interagere med brugerne og med elektroniske kredsløb, så deltagerne får en viden om hvordan apparater, hvor der indgår programmerede dele, fungerer og fremstilles.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Indhold==&lt;br /&gt;
Kursets indhold bliver primært hands-on med udgangspunkt i det materiale der ligger på denne wiki og vil også indgå som en del af evalueringen og videreudviklingen af materialet. Der vil i løbet af kurset være nødvendige teori-oplæg, der sikrer de basale teknikker inden for programmering ligesom der vil være styrede udviklingsforløb, men der kommer også mulighed for individuelle sideskud på de miniprojekter der tages udgangspunkt i.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kurset stiler ikke mod at der skal skrives selvstændig kode i løbet af kurset, men at deltagerne skal få lysten til at kunne skrive kode, samt at de ser hvad kode egentlig er.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Lektier i kurset==&lt;br /&gt;
I det afprøvede kursus er der ikke anvendt lektier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis man ønsker at der skal gives lektier for i kurset, så kan man bruge de sider der henvises til på siden [[Undervisningsplan_4t_Valgfag]]. Det kan også være en fordel at anvende den [[Læsevejledning_4t_Valgfag]] der er lavet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{start-Arduino}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Undervisningsforløb]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Bent</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kategori:4t_Valgfag_til_Folkeskolen&amp;diff=5436</id>
		<title>Kategori:4t Valgfag til Folkeskolen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Kategori:4t_Valgfag_til_Folkeskolen&amp;diff=5436"/>
		<updated>2026-10-30T11:04:18Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Bent: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Dette forløb kan anvendes til et valgfag i folkeskolen, som skal afvikles over en meget kort periode. Aktuelt er det afviklet som 2 gang 2 timer mandag og tirsdag uge 8 i 2019.&lt;br /&gt;
==Formål==&lt;br /&gt;
Kursets formål er at give en introduktion til Arduino som en programmerbar komponent, der kan interagere med brugerne og med elektroniske kredsløb, så deltagerne får en viden om hvordan apparater, hvor der indgår programmerede dele, fungerer og fremstilles .&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Indhold==&lt;br /&gt;
Kursets indhold bliver primært hands-on med udgangspunkt i det materiale der ligger på denne wiki og vil også indgå som en del af evalueringen og videreudviklingen af materialet. Der vil i løbet af kurset være nødvendige teori-oplæg, der sikrer de basale teknikker inden for programmering ligesom der vil være styrede udviklingsforløb, men der kommer også mulighed for individuelle sideskud på de miniprojekter der tages udgangspunkt i.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kurset stiler ikke mod at der skal skrives selvstændig kode i løbet af kurset, men at deltagerne skal få lysten til at kunne skrive kode, samt at de ser hvad kode egentlig er.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Lektier i kurset==&lt;br /&gt;
I det afprøvede kursus er der ikke anvendt lektier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis man ønsker at der skal gives lektier for i kurset, så kan man bruge de sider der henvises til på siden [[Undervisningsplan_4t_Valgfag]]. Det kan også være en fordel at anvende den [[Læsevejledning_4t_Valgfag]] der er lavet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{start-Arduino}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Undervisningsforløb]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Bent</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=P-Tag&amp;diff=5435</id>
		<title>P-Tag</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=P-Tag&amp;diff=5435"/>
		<updated>2026-10-29T16:41:36Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Bent: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Et P-Tag anvendes til at skrive et afsnit tekst, og det er døbt til p fra det engelske paragraph.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som med alle andre tags, så skal det starte med &amp;lt;nowiki&amp;gt;&amp;lt;p&amp;gt;&amp;lt;/nowiki&amp;gt; og inde mellem start-tagget og slut-tagget &amp;lt;nowiki&amp;gt;&amp;lt;/p&amp;gt;&amp;lt;/nowiki&amp;gt; skal der stå den tekst der skal være i afsnittet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Normalt vil teksten i et P-Tag fylde sidebredden ud, og linjeskift og yderligere mellemrum vil blive fjernet i visningen, så hvis man vil starte et nyt afsnit, så må man afslutte P-Tagget.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Et P-Tag kan skrives som følgende&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;syntaxhighlight lang=&amp;quot;html&amp;quot;&amp;gt;&lt;br /&gt;
&amp;lt;p&amp;gt;&lt;br /&gt;
Her står det noget eksempel-tekst, som bare er der for at vise hvordan et P-Tag er opbygget.&lt;br /&gt;
Linjeskift bliver fjernet.&lt;br /&gt;
    En indrykning bliver heller ikke at se.&lt;br /&gt;
Det hele bliver stillet op i samme afsnit.&lt;br /&gt;
&amp;lt;/p&amp;gt; &lt;br /&gt;
&amp;lt;/syntaxhighlight&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det vil blive vist som følgende:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her står det noget eksempel-tekst, som bare er der for at vise hvordan et P-Tag er opbygget.&lt;br /&gt;
Linjeskift bliver fjernet.&lt;br /&gt;
En indrykning bliver heller ikke at se.&lt;br /&gt;
Det hele bliver stillet op i samme afsnit.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
P-tag bruges også til når man bestemmer skrifttypen og skriftstørrelsen ved hjælp af [[CSS]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=Br-Tag=&lt;br /&gt;
Hvis man ønsker at indsætte et linjeskift i en tekst, uden at få den luft der kommer når man laver nyt afsnit, så kan man anvende et &amp;lt;nowiki&amp;gt;&amp;lt;br /&amp;gt;&amp;lt;/nowiki&amp;gt; til at give et tvunget linjeskift.&amp;lt;br /&amp;gt;Hvis vi tager teksten fra før og indfører et par Br-Tags som vist her:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;syntaxhighlight lang=&amp;quot;html&amp;quot;&amp;gt;&lt;br /&gt;
&amp;lt;p&amp;gt;&lt;br /&gt;
Her står det noget eksempel-tekst, som bare er der for at vise hvordan et P-Tag er opbygget.&amp;lt;br /&amp;gt;&lt;br /&gt;
Linjeskift bliver fjernet.&amp;lt;br /&amp;gt;&lt;br /&gt;
    En indrykning bliver heller ikke at se.&lt;br /&gt;
Det hele bliver stillet op i samme afsnit.&lt;br /&gt;
&amp;lt;/p&amp;gt; &lt;br /&gt;
&amp;lt;/syntaxhighlight&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Så kan vi få &lt;br /&gt;
det vist som følgende:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her står det noget eksempel-tekst, som bare er der for at vise hvordan et P-Tag er opbygget.&amp;lt;br /&amp;gt;&lt;br /&gt;
Linjeskift bliver fjernet.&amp;lt;br /&amp;gt;&lt;br /&gt;
En indrykning bliver heller ikke at se.&lt;br /&gt;
Det hele bliver stillet op i samme afsnit.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Webdesign}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:HTML_Tekst]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Bent</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=P-Tag&amp;diff=5434</id>
		<title>P-Tag</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=P-Tag&amp;diff=5434"/>
		<updated>2026-10-29T16:38:22Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Bent: /* Br-Tag */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Et P-Tag anvendes til at skrive et afsnit tekst, og det er døbt til p fra det engelske paragraph.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som med alle andre tags, så skal det starte med &amp;lt;nowiki&amp;gt;&amp;lt;p&amp;gt;&amp;lt;/nowiki&amp;gt; og inde mellem start-tagget og slut-tagget &amp;lt;nowiki&amp;gt;&amp;lt;/p&amp;gt;&amp;lt;/nowiki&amp;gt; skal der stå den tekst der skal være i afsnittet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Normalt vil teksten i et P-Tag fylde sidebredden ud, og linjeskift og yderligere mellemrum vil blive fjernet i visningen, så hvis man vil starte et nyt afsnit, så må man afslutte P-Tagget.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Et P-Tag kan skrives som følgende&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;pre&amp;gt;&lt;br /&gt;
&amp;lt;p&amp;gt;&lt;br /&gt;
Her står det noget eksempel-tekst, som bare er der for at vise hvordan et P-Tag er opbygget.&lt;br /&gt;
Linjeskift bliver fjernet.&lt;br /&gt;
    En indrykning bliver heller ikke at se.&lt;br /&gt;
Det hele bliver stillet op i samme afsnit.&lt;br /&gt;
&amp;lt;/p&amp;gt; &lt;br /&gt;
&amp;lt;/pre&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det vil blive vist som følgende:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her står det noget eksempel-tekst, som bare er der for at vise hvordan et P-Tag er opbygget.&lt;br /&gt;
Linjeskift bliver fjernet.&lt;br /&gt;
En indrykning bliver heller ikke at se.&lt;br /&gt;
Det hele bliver stillet op i samme afsnit.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
P-tag bruges også til når man bestemmer skrifttypen og skriftstørrelsen ved hjælp af [[CSS]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=Br-Tag=&lt;br /&gt;
Hvis man ønsker at indsætte et linjeskift i en tekst, uden at få den luft der kommer når man laver nyt afsnit, så kan man anvende et &amp;lt;nowiki&amp;gt;&amp;lt;br /&amp;gt;&amp;lt;/nowiki&amp;gt; til at give et tvunget linjeskift.&amp;lt;br /&amp;gt;Hvis vi tager teksten fra før og indfører et par Br-Tags som vist her:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;source lang=&amp;quot;html&amp;quot;&amp;gt;&lt;br /&gt;
&amp;lt;p&amp;gt;&lt;br /&gt;
Her står det noget eksempel-tekst, som bare er der for at vise hvordan et P-Tag er opbygget.&amp;lt;br /&amp;gt;&lt;br /&gt;
Linjeskift bliver fjernet.&amp;lt;br /&amp;gt;&lt;br /&gt;
    En indrykning bliver heller ikke at se.&lt;br /&gt;
Det hele bliver stillet op i samme afsnit.&lt;br /&gt;
&amp;lt;/p&amp;gt; &lt;br /&gt;
&amp;lt;/source&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Så kan vi få &lt;br /&gt;
det vist som følgende:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her står det noget eksempel-tekst, som bare er der for at vise hvordan et P-Tag er opbygget.&amp;lt;br /&amp;gt;&lt;br /&gt;
Linjeskift bliver fjernet.&amp;lt;br /&amp;gt;&lt;br /&gt;
En indrykning bliver heller ikke at se.&lt;br /&gt;
Det hele bliver stillet op i samme afsnit.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Webdesign}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:HTML_Tekst]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Bent</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Analog_indgang&amp;diff=5433</id>
		<title>Analog indgang</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Analog_indgang&amp;diff=5433"/>
		<updated>2026-10-29T11:33:45Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Bent: /* Arduino Analoge indgange */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;En analog indgang på en [[mikrocontroller]] er lavet for at kunne registrere og arbejde med analoge værdier i mikrocontrollerens program, selvom den i naturen er digital.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==AD-konvertering==&lt;br /&gt;
For at en mikrocontroller kan arbejde med analoge værdier skal der ske en &amp;lt;i&amp;gt;analog til digital konvertering&amp;lt;/i&amp;gt; ([[#AD-konvertering]]), der konverterer den analoge indgangsspænding til en digital værdi med en eller anden opløsning.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Man kan i princippet arbejde med en ekstern AD-konverter som en [[Mcp3201]] eller en [[Mcp3208]], der begge er 12 bits AD-konvertere som altså giver tal fra 0 til 4095 over det analoge referenceområde som er angivet ved en [[analog reference]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag har mange mikrocontrollere indbyggede AD-konvertere som typisk har 10 bit opløsning, hvilket give et talområde fra 0 til 1023. Se mere om [[#Bit-opløsningsens betydning]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På engelsk betegnes AD-konvertering &amp;lt;i&amp;gt;ADC&amp;lt;/i&amp;gt;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis de spændinger man skal måle på, er højere end hvad AD-konverteren kan håndtere, man man anvende en [[Spændingsdeler]] der neddeler spændingen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis de spændinger man skal måle på er meget små, kan man vælge at forstærke signalet op inden det AD-konverteres. Det kan f.eks. ske med en [[Mikrofonforstærker]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Bit-opløsningens betydning===&lt;br /&gt;
En AD-konverter arbejder i f.eks. 10 bit. Det betyder, at der er 10 bit til rådighed til at repræsentere den spænding der bliver målt. Med 10 bit kan vi repræsentere &amp;lt;math&amp;gt;2^{10} = 1024&amp;lt;/math&amp;gt; værdier eller step.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis spændingen som AD-konverteren måler er 0 V, konverteres dette til en heltalsværdi på 0 (step 0). Hvis spændingen som AD-konverteren måler er 5 V (dvs. den maksimale spænding som AD-konverteren i en Arduino kan måle), giver det en værdi på 1023 (step 1023). Der er altså 1024 steps til at repræsentere spændingerne mellem 0 V og 5 V.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Man kan beregne hvor stor en spænding hvert step dækker over:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;math&amp;gt;U_{step} = \frac{5 V}{1023 step} = 0,00489 \frac{V}{step} = 4,89 \frac{mV}{step}&amp;lt;/math&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis AD-konverteren giver heltallet 688 som output (dvs. step 688), kan man beregne, hvor stor en spænding der var på det analoge input:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;math&amp;gt;U_{ADC} = n_{step} \cdot U_{step} = 688 \text{step} \cdot 4,89 \frac{mV}{step} = 3,36 V&amp;lt;/math&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Når et step dækker over 4,89 mV, så skal man være opmærksom på at man ikke kan måle med større præcision end det - hvis man ønsker mindre step end det, så kan man gå to veje:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
#Enten tilslutte en anden AD-konverter med større Bit-opløsning (fx. en 16 bit converter der har 0,067 mV pr. step)&lt;br /&gt;
#Eller lave analog forstærkning af signalet på fx. 10 gange, så man får 0,489 mV pr. step - det betyder så at man kun kan måle i et område fra 0 til 0,5 V.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Arduino Analoge indgange==&lt;br /&gt;
I arduinoen er det ganske enkelt at anvende analoge indgange&amp;lt;ref&amp;gt;[http://arduino.cc/en/Reference/AnalogRead AnalogRead reference]&amp;lt;/ref&amp;gt;, da man kan gøre det med en enkelt kommando:&lt;br /&gt;
&amp;lt;source lang=&amp;quot;c&amp;quot;&amp;gt;&lt;br /&gt;
  int ADtal;&lt;br /&gt;
  ADtal = analogRead(kanal);&lt;br /&gt;
&amp;lt;/source&amp;gt;&lt;br /&gt;
Her er ADtal blot en [[variabel]] der gemmer det tal fra 0 til 1023 som den analoge indgangs AD-konverter svarer med, når analogRead() kaldes.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Parameter]]en kanal angiver hvilken analog indgang man vil læse, og er på arduino UNO blot et tal fra 0 til 5, hvilket svarer til A0 - A5 som det er angivet ved stikforbindelserne på boardet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[fil:Arduino-power-analog.png|500px|Arduino UNO Rev. 3 med analoge indgange]]&amp;lt;br /&amp;gt;&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Arduino UNO rev. 3 med analoge indgange A0 til A5&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eksempler på anvendelser er angivet i [[Arduino Serial]] og [[Arduino AnalogInput]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==PIC Analoge indgange==&lt;br /&gt;
Det er ikke alle de PIC-typer vi har ved Holstebro HTX der har AD-konvertere indbygget, men følgende typer har, og anvender til AD-konvertering det angivne bibliotek&lt;br /&gt;
{|class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
!PIC-type!!Bibliotek&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
|[[PIC12F675]] || [[ADC_holst]]&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
|[[PIC16F684]] || [[ADC_holst]]&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
|[[PIC16F690]] || [[ADC_holst]]&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
|[[PIC16F877]] || [[ADC]]&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Referencer==&lt;br /&gt;
&amp;lt;references /&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{PIC}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Arduino Elektrisk}}&lt;br /&gt;
[[Kategori:Arduino Analog]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:PIC Analog]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Bent</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Analog_indgang&amp;diff=5432</id>
		<title>Analog indgang</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://www.htxarduino.dk/index.php?title=Analog_indgang&amp;diff=5432"/>
		<updated>2026-10-24T11:29:07Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Bent: /* Bit-opløsningens betydning */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;En analog indgang på en [[mikrocontroller]] er lavet for at kunne registrere og arbejde med analoge værdier i mikrocontrollerens program, selvom den i naturen er digital.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==AD-konvertering==&lt;br /&gt;
For at en mikrocontroller kan arbejde med analoge værdier skal der ske en &amp;lt;i&amp;gt;analog til digital konvertering&amp;lt;/i&amp;gt; ([[#AD-konvertering]]), der konverterer den analoge indgangsspænding til en digital værdi med en eller anden opløsning.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Man kan i princippet arbejde med en ekstern AD-konverter som en [[Mcp3201]] eller en [[Mcp3208]], der begge er 12 bits AD-konvertere som altså giver tal fra 0 til 4095 over det analoge referenceområde som er angivet ved en [[analog reference]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag har mange mikrocontrollere indbyggede AD-konvertere som typisk har 10 bit opløsning, hvilket give et talområde fra 0 til 1023. Se mere om [[#Bit-opløsningsens betydning]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På engelsk betegnes AD-konvertering &amp;lt;i&amp;gt;ADC&amp;lt;/i&amp;gt;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis de spændinger man skal måle på, er højere end hvad AD-konverteren kan håndtere, man man anvende en [[Spændingsdeler]] der neddeler spændingen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis de spændinger man skal måle på er meget små, kan man vælge at forstærke signalet op inden det AD-konverteres. Det kan f.eks. ske med en [[Mikrofonforstærker]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Bit-opløsningens betydning===&lt;br /&gt;
En AD-konverter arbejder i f.eks. 10 bit. Det betyder, at der er 10 bit til rådighed til at repræsentere den spænding der bliver målt. Med 10 bit kan vi repræsentere &amp;lt;math&amp;gt;2^{10} = 1024&amp;lt;/math&amp;gt; værdier eller step.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis spændingen som AD-konverteren måler er 0 V, konverteres dette til en heltalsværdi på 0 (step 0). Hvis spændingen som AD-konverteren måler er 5 V (dvs. den maksimale spænding som AD-konverteren i en Arduino kan måle), giver det en værdi på 1023 (step 1023). Der er altså 1024 steps til at repræsentere spændingerne mellem 0 V og 5 V.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Man kan beregne hvor stor en spænding hvert step dækker over:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;math&amp;gt;U_{step} = \frac{5 V}{1023 step} = 0,00489 \frac{V}{step} = 4,89 \frac{mV}{step}&amp;lt;/math&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis AD-konverteren giver heltallet 688 som output (dvs. step 688), kan man beregne, hvor stor en spænding der var på det analoge input:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;math&amp;gt;U_{ADC} = n_{step} \cdot U_{step} = 688 \text{step} \cdot 4,89 \frac{mV}{step} = 3,36 V&amp;lt;/math&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Når et step dækker over 4,89 mV, så skal man være opmærksom på at man ikke kan måle med større præcision end det - hvis man ønsker mindre step end det, så kan man gå to veje:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
#Enten tilslutte en anden AD-konverter med større Bit-opløsning (fx. en 16 bit converter der har 0,067 mV pr. step)&lt;br /&gt;
#Eller lave analog forstærkning af signalet på fx. 10 gange, så man får 0,489 mV pr. step - det betyder så at man kun kan måle i et område fra 0 til 0,5 V.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Arduino Analoge indgange==&lt;br /&gt;
I arduinoen er det ganske enkelt at anvende analoge indgange&amp;lt;ref&amp;gt;[http://arduino.cc/en/Reference/AnalogRead AnalogRead reference]&amp;lt;/ref&amp;gt;, da man kan gøre det med en enkelt kommando:&lt;br /&gt;
&amp;lt;source lang=&amp;quot;c&amp;quot;&amp;gt;&lt;br /&gt;
  int ADtal;&lt;br /&gt;
  ADtal = analogRead(kanal);&lt;br /&gt;
&amp;lt;/source&amp;gt;&lt;br /&gt;
Her er ADtal blot en [[variabel]] der gemmer det tal fra 0 til 1023 som den analoge indgangs AD-konverter svarer med, når analogRead() kaldes.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Parameter]]en kanal angiver hvilken analog indgang man vil læse, og er på arduino UNO blot et tal fra 0 til 5, hvilket svarer til A0 - A5 som det er angivet ved stikforbindelserne på boardet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[fil:Arduino-power-analog.png|500px|Arduino UNO Rev. 3 med analoge indgange]]&amp;lt;br /&amp;gt;&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Arduino UNO rev. 3 med analoge indgange A0 til A5&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eksempler på anvendelser er angivet i [[Arduino Serial]] og [[Arduino AnalogInput]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==PIC Analoge indgange==&lt;br /&gt;
Det er ikke alle de PIC-typer vi har ved Holstebro HTX der har AD-konvertere indbygget, men følgende typer har, og anvender til AD-konvertering det angivne bibliotek&lt;br /&gt;
{|class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
!PIC-type!!Bibliotek&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
|[[PIC12F675]] || [[ADC_holst]]&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
|[[PIC16F684]] || [[ADC_holst]]&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
|[[PIC16F690]] || [[ADC_holst]]&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
|[[PIC16F877]] || [[ADC]]&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Referencer==&lt;br /&gt;
&amp;lt;references /&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{PIC}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Arduino Elektrisk}}&lt;br /&gt;
[[Kategori:Arduino Analog]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:PIC Analog]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Bent</name></author>
	</entry>
</feed>